Det verdensomspændende fænomen, Twilight, er tilbage i ny udgave.
Seattle bliver hærget af en række mystisk drab, en ondskabsfuld vampyr fortsætter sit hævntogt - og Bella er endnu engang placeret midt i det hele. Samtidig bliver hun tvunget til at vælge mellem sin kærlighed til Edward og sit venskab med Jacob - velvidende at hendes beslutning kan sætte ny ild i den endeløse kamp mellem vampyrer og varulve.
Hendes dimission nærmer sig også med hastige skridt, og hun står over for endnu et valg: Liv eller død? Men hvad er død? Og hvad er liv?